Optakt: Kroatien – England

1

VM's anden og sidste semifinale afvikles onsdag klokken 20:00, når Kroatien og England mødes. VM-guide.dk giver dig her en optakt til kampen.

Optakt til Kroatien mod England

Fokus på holdene:

Kroatien:

Det var på et hængende hår, at Kroatien kom videre fra ottendedelsfinalen.

Efter 1-1 mod Danmark efter 120 minutters spil skulle det hele afgøres efter straffesparkskonkurrence - og her var kroaterne skarpest. Også i kvartfinalen imod Rusland fik kroaterne det først afgjort efter straffespark.

Nu venter der en VM-semifinale mod England, hvor Kroatien står med fine muligheder for at komme i finalen.

England:

England står i en VM-semifinale, hvilket bestemt ikke er hverdagskost for dem.

Sidste stop på vej mod finalen er Kroatien, og de mange krævende engelske fans forventer uden tvivl, at England booker pladsen i VM-finalen.

Fakta:

- Eneste gang, Kroatien og England har mødt hinanden ved en slutrunde, var ved VM i 2004, hvor englænderne sejrede med 4-2.

- Kroatien er ubesejrede i deres seneste ni kampe.

Seneste nyt:

Kroatien:

Kroatiens trio Lovren, Subasic og Vrsaljko missede træningen tirsdag. Derfor er de tvivlsomme til opgøret. Holdet har ingen ude med karantæner.

England:

Den engelske landstræner Gareth Southgate har alle mand til rådighed mod Kroatien, så på den konto er der ingen undskyldninger.

Hold øje med:

Luka Modric (Kroatien):

Modric er nærmest kun blevet bedre kamp for kamp for Kroatien under slutrunden. Modric er manden, der får de andre til at yde deres ypperste, mens han samtidig selv leverer storspil og generelt fylder meget på midtbanen.

Jordan Pickford (England):

Pickford, der til daglig står for Everton FC, har været én af de mest stabile keepere under slutrunden. Pickford har leveret mange store redninger, og det bliver der i den grad også brug for i aftenens semifinale.

Forventede startopstillinger:

Kroatien:

Subasic

Vida - Lovren - Corluka - Strinic

Rakitic - Brozovic

Rebic - Modric - Perisic

Mandzukic

England:

Pickford

Walker - Stones - Maguire

Trippier - Alli - Henderson - Lingard - Young

Kane - Sterling

Redaktionens bud på kampen:

Casper Lohse:

Kroatien har spillet godt gennem hele slutrunden, men det samme kan siges om England. Hvorvidt jeg mener, at Football's Coming Home, vil jeg vente med at afsløre til finalen. For jeg ser nemlig englænderne som favoritter i aftenens opgør. Jeg ser England snuppe en 2-1-sejr mod Kroatien.

Praktisk information:

Stadion: Luzhniki, Moskva.

Spilletidspunkt: 11. juli, klokken 20:00.

Vises på: DR 1.

1 kommentar

Skriv en kommentar