Elfenbenskysten slog søndag aften Nigeria med 2-1 i finalen ved Africa Cup of Nations, hvor man sikrede sig sejren efter et stærkt comeback.
Søndag bragede Nigeria og Elfenbenskysten sammen i finalen ved dette års udgave af Africa Cup of Nations.
Inden kampen blev Elfenbenskysten som værtsnation spået en lille hjemmebanefordel, og de skulle vise sig at få fuld valuta for pengene.
Efter at have været bagud med 1-0 formåede de orangeklædte nemlig at vende det truende nederlag til en sejr, der lød på 2-1.
Udligningen til 1-1 blev sat ind af Franck Kessie, der headede bolden i kassen efter en dødbold på oplæg af Simon Adingra.
Også ved sejrsmålet af Sebastian Haller blev Adingra afgørende, da han med et skarpt indlæg leverede endnu en assist.
Elfenbenskysten holdt Nigeria fra fadet i opgørets sidste minutter, og de kunne dermed fejre triumfen i AFCON.
Simon Adingra, der er tidligere FC Nordsjælland-mand, blev kåret til turneringens bedste unge spiller.