DBU-boss: Renovering af Parken ser besværligt ud

0

DanmarkDBU-formand Jesper Møller fortæller, at det ser besværligt ud at renovere Parken, og at DBU ikke kan bestemme, at stadionet skal moderniseres.

Formanden for DBU, Jesper Møller, har flere gange været ude og sige, at Parken skal udbygges og renoveres.

Det er imidlertid endnu ikke sket, og nu gentager DBU-bossen med bekymret mine sit budskab.

"Det ser meget besværligt ud. Det er derfor jeg er bekymret, fordi der ikke er en løsning for renovering af Parken på plads," siger Jesper Møller til bold.dk efter DBU's repræsentantskabsmøde.

Problemets kerne er den hjemfaldspligt, der gælder for Parken, og som ikke kan ændres.

Pligten indebærer, at Parken i 2060 ryger gratis tilbage til Københavns Kommune, og det begrænser, hvad DBU kan gøre.

"Vi kan ikke bestemme, at Parken skal moderniseres. Det kræver, at København Kommune spiller med både i forhold til stadion og skøjtehalsgrunden og hjemfaldspligten," udtaler Jesper Møller.

Danmarks næste landskampe er mod henholdsvis Schweiz og Færøerne.

Skriv en kommentar