Agüero: Tror Pep Guardiola bliver landstræner

0
VM fodbold

Foto: Shutterstock

Den tidligere argentinske landsholdsstjerne tror, at Manchester City-manager Pep Guardiola bliver landstræner et sted, hvis han forlader City.

Pep Guardiola har kontraktudløb med Manchester City denne sommer, og hans fremtid i derfor uvis i øjeblikket.

I den forbindelse er den forhenværende City-stjerne Sergio Agüero blevet spurgt til, hvor han ser Guardiolas fremtid.

"Der findes ikke længere et hold for Pep efter Barca, Bayern eller City. Det betyder, at han ville vende tilbage til, hvad han gjorde hos City med at hente signings, og det tror jeg ikke, han gider," siger Agüero til Mundo Deportivo og uddyber:

"I stedet tror jeg, at han bliver landstræner et sted," udtaler den tidligere City-angriber.

"Han vil få meget mindre dagligt arbejde og kan analysere mere. På kort tid kan han introducere sin pasningsstil til landsholdsspillere, der allerede er talentfulde, selvom det afhænger af, hvilket land, han vælger," forklarer Agüero.

"Udover Brasilien og Argentina, er der hold i Europa, der passer til hans stil," lyder det fra argentineren.

53-årige Pep Guardiola har været i City siden sommeren 2016.

Skriv en kommentar