VM-guide.dk's blogger, Jesper Simo, der er kendt fra Canal 9 og Canal 8, har skrevet et stort blogindlæg om hans forventninger til VM-slutrunden i Brasilien.
Så er det minsandten blevet VM-tid igen, og hvor er det dog fantastisk. For 20. gang samles verdens bedste fodboldnationer for at kåre den allerbedste, og forventningerne verden over er helt enorme.
Således også hos mig. Ikke mindst, fordi Sydafrika 2010 ikke blev det helt store sus. Der var stadig masser af fine kampe, mål og store øjeblikke, og det var dejligt at se et flot afviklet VM på afrikansk grund, men elementer som den frygtelige vuvuzela og en ustyrlige Jabulani-bold trak gevaldigt ned i min bog.
Nu skal slutrunden så for anden gang i historien afholdes på brasiliansk grund, og hele verdens øjne vil i den kommende måneds tid være rettet mod det samba- og fodboldglade land.
Og det er der god grund til, for på papiret bør slutrunden kunne leve op til de høje forventninger. Alle de store fodboldnationer er med (nej, lige nu er Danmark desværre ikke en stor fodboldnation), og derudover har vi nogle mindre lande, som sagtens kan sætte et rigtig stærkt aftryk.
I dette preview vil ud fra de forskellige kontinenter lave nogle nedslag og give mit bud på, hvad vi kan forvente af de deltagende nationer.
Sydamerika:
Det vil kun være passende at starte med Sydamerika, hvor både Argentina og især Brasilien kan ende med at komme rigtig langt – og potentielt vinde turneringen.
Sidstnævnte er mit bud på en verdensmester, omend det er et ret konservativt og lidt kedeligt bud. Men det var det omvendt også, da jeg tippede Spanien som vinder for fire år siden, og det endte jo med at holde stik. Det er altid vanskeligt for alvor at vurdere en værtsnation, fordi de jo ikke deltager i kvalifikationen. Derfor er det mest oplagte nok at skrue tiden tilbage til sidste sommers Confederations Cup, hvor brasserne leverede rigtig fint.
For at bruge en kliché, så er spørgsmålet selvfølgelig, om holdet har toppet for tidligt. Det må tiden vise. Sjovt nok er det defensiven, som jeg vurderer som brasilianernes største trumfkort. Firekæden ser meget stærk ud, og især glæder jeg mig til at se Thiago Silva, som jeg vurderer som én af verdens klart bedste centerforsvarere.
Jeg er dog lidt bekymret for målmandsposten, hvor 34-årige Júlio César er en noget anden keeper end han var for fire år siden. Blot det faktum, at han dengang netop havde vundet The Treble med Inter, mens han nu tørner ud for Toronto FC, siger vel en del.
Udadtil er Neymar naturligvis holdets største stjerne, og jeg tror, at han kommer til at skinne ved slutrunden. Hans første sæson i FC Barcelona har været godkendt, men på landsholdet plejer han altid at levere på et meget højt niveau – og med en slutrunde på hjemmebane, hvor alle verdens øjne er rettet især mod ham, får han det lige præcis, som han gerne vil have det. Brasilien er mit bud på en verdensmester.
Men når det så er sagt, så kunne det være sjovt, hvis Argentina formåede at snuppe landets tredje VM-guld – og det første siden Mexico '86. Argentinernes offensiv må være decideret angstfremkaldende for alle andre nationer ved slutrunden; Lavezzi, Agüero, Higuaín, di María og naturligvis Messi oser ganske enkelt af klasse. Alejandro Sabellas mandskab havde en heldig hånd ved lodtrækningen, og jeg ser dem ikke få problemer med Iran, Nigeria og Bosnien-Hercegovina.
Sidstnævnte land er i øvrigt VM-debutant, og er et mandskab, som jeg virkelig glæder mig til at se på den store scene. Ligesom med brasilianerne, så er jeg lidt nervøs på vegne af Argentinas målmænd. Sabella meldte allerede sidste år ud, hvilke tre keepere, han ønskede at satse på, og det betyder, at Willy Caballero ikke er med ved slutrunden, hvilket jeg ser som fuldstændig vanvittigt.
Han har stået en imponerende sæson i Málaga, så det virker mærkeligt, at han skal stå i skyggen af både Sergio Romero, Marino Andújar og Agustín Orión. I min verden er han bedre end dem alle tre. Når det så er sagt, så tror jeg ret meget på Argentina. En kvartfinale kommer de minimum til at opnå, og Lionel Messi bliver mit bud på en VM-topscorer.
Colombia har det stærkeste mandskab i mands minde, og selvom Radamel Falcao naturligvis er savnet, så glæder jeg mig meget til at se argentinske José Pekermans drenge i aktion. Holdet er i en overkommelig pulje mod Grækenland, Japan og Elfenbenskysten, og det bør afgjort være en pulje, som holdet kan vinde. Så må vi dernæst se, hvor langt det rækker, men de har gode muligheder mod alle hold, som de kommer til at møde fra gruppe D i 1/8-finalen.
I gruppe B har vi Chile, som jeg glæder mig meget til at se. De spiller et lidt uortodokst system med tre mand i bagkæden, mens der længere fremme på banen findes en række store offensive profiler såsom Arturo Vidal, Eduardo Vargas og Alexis Sánchez. Chilenerne skal op imod et par europæiske mastodonter i form af Holland og de forsvarende verdensmestre Spanien, men jeg tror faktisk godt, at Jorge Sampeolis mandskab kan drille VM-finalisterne fra 2010.
Rent faktisk vil jeg ikke blive chokeret, hvis de går videre på bekostning af Oranje. Jeg ser dem dog kun tage andenpladsen, og det betyder – desværre for chilenerne – sandsynligvis en 1/8-finale mod Brasilien, der også blev endestationen for dem i både 1998 og 2010, der er chilenernes to seneste VM-slutrunder.
Uruguay var fremragende for fire år siden i Sydafrika, hvor de knebent tabte bronzekampen med 2-3 til Tyskland, og derfor var det meget overraskende for mig, at de havde så svært ved at spille sig til slutrunden – især med tanke på, at Brasilien jo ikke var en del af CONMEBOL-kvalifikationen denne gang. Suárez og co. måtte helt ud i play-off mod Jordan, som de dog så til gengæld tævede godt og grundigt. Uruguay er i en voldsom pulje, hvor de kommer til at kæmpe mod Italien og England om at gå videre, hvilket jeg tror, at de gør på bekostning af sidstnævnte.
Det sidste sydamerikanske mandskab er Ecuador, som jeg vurderer som det klart svageste af de deltagende hold fra det kontinent. Men fordi slutrunden er på sydamerikansk jord, vil jeg bestemt ikke afvise, at de kan drille både Frankrig og Schweiz i gruppe E.
Asien:
Både Japan og Sydkorea er havnet i puljer, hvor de bestemt har muligheder for at gå videre. Japanerne overraskede mig positivt for fire år siden, hvilket desværre som bekendt gik ud over Danmark, der blev sendt ud i den direkte gruppefinale mellem de to nationer. Holdet består af en række spille fra den hjemlige J-League, men der er stadig en hel del dygtige spillere fra nogle fine europæiske klubber som for eksempel Schalke 04 (Uchida), Stuttgart (Sakai), AC Milan (Honda), Inter (Nagatomo), Mainz (Okazaki) og Manchester United (Kagawa).
De store asiatiske mandskaber plejer at levere en god gang tempofyldt fodbold, og jeg har faktisk en fidus til, at Japan kan smutte med Colombia videre fra gruppe C. Og jeg ser det faktisk heller ikke som helt urealistisk, at Sydkorea kan gøre Belgien selskab i 1/8-finalerne som repræsentanter for gruppe H.
Til gengæld føler jeg mig overbevist om, at vi må sige farvel til både Iran og Australien, inden det for alvor bliver sjovt.
Afrika:
For fire år siden var det så voldsomt tæt på, at vi for første gang nogensinde fik en afrikansk semifinalist i form af Ghana, men det ville Uruguay – og ikke mindst Luis Suárez – som bekendt anderledes.
Fælles for de afrikanske mandskaber er, at jeg ser dem som værende svagere end for fire år siden.
Dette gør sig især gældende for Elfenbenskysten, der også deltog i både 2006 og 2010. Ved begge lejligheder havnede ivorianerne desværre for dem i nogle forfærdelige puljer (mod Argentina og Holland i '06 og mod Brasilien og Portugal i '10). Didier Drogba er stadig en klasseangriber, men manden er altså efterhånden blevet 36 år og har naturligt nok ikke samme niveau som tidligere.
Jeg ser i øvrigt frem til at følge en anden offensivspiller, Gervinho, der meget overraskende har haft en super sæson, siden han gjorde sin tidligere træner i Lille, Rudi García, selskab i AS Roma. Og så må vi selvfølgelig ikke glemme Yaya Touré, der var den måske mest dominerende spiller i den forgangne sæson i Premier League. Elfenbenskysten kan godt klemme sig med videre fra gruppe C, men så stopper festen også, vurderer jeg.
Og lad os så lige runde Ghana, der står foran en vanskelig opgave i gruppe G mod Tyskland, Portugal og USA. Holdet var også i pulje med tyskerne for fire år siden, og dengang tabte de med 0-1 på et superflot mål af Mezut Özil. Til gengæld ekspederede de USA ud i 1/8-finalen via forlænget spilletid, så dem har de udmærkede erfaringer imod. Folk som Michael Essien og Sulley Muntari har dog ikke samme niveau som dengang, så jeg ser det som ret urealistisk, at Ghana kan nå en kvartfinale igen. Det bliver svært nok for Black Stars overhovedet at gå videre fra puljen.
Engang var Nigeria og Cameroun noget af det stærkeste, som Afrika havde at byde på. Eksempelvis vandt de to hold OL-guld i henholdsvis 1996 og 2000. Men meget vand er løbet gennem åen siden dengang, og jeg har ret lave forventninger til begge hold i den her omgang. Jeg tror, at de sammen med Algeriet kommer til at forlade slutrunden inden knockout-fasen.
Nord- og mellemamerika:
CONCACAF-delen af fodboldverdenen kommer med fire mandskaber, og på forhånd kan jeg godt frygte på deres vegne, at de alle bliver ekspederet ud i gruppespillet. Både Honduras og Costa Rica ryger med statsgaranti ud; de står uden realistisk chance mod henholdsvis Frankrig/Schweiz/Ecuador og Italien/England/Uruguay. På Costa Ricas hold skal vi selvfølgelig sørge for at holde et ekstra øje med Superligaens eneste VM-repræsentant, Cristian Bolaños, der dog meget snart er fortid hos F.C. København.
Mexico plejer at være en stensikker VM-deltager; bortset fra 1990, hvor de havde karantæne efter at have brugt for gamle spillere på et ungdomslandshold, så har de siden 1950 kun misset Vesttyskland '74 og Spanien '82. Men mexicanerne var i gevaldige problemer i kvalifikationen, og der skulle en overtidsscoring fra Graham Zusi i amerikanernes kamp mod Panama til, før Mexico kunne booke en billet til to playoff-kampe mod Oceaniens repræsentant. Her smadrede de så til gengæld New Zealand med sammenlagt 9-3.
I forhold til tidligere slutrunder, så ser jeg ikke et lige så profilbesat mexicansk hold som tidligere. Dog glæder jeg mig til at følge den unge centerforsvarer Diego Reyes på 21 år, som jeg har set i aktion for FC Porto i den forgangne sæsons udgave af Europa Leauge.
Samtidig ser jeg også frem til at følge Giovani dos Santos, der endelig har smidt prædikatet som evighedstalent og rent faktisk har fået lidt gang i sin karriere i først Mallorca og nu Villarreal. Mexico kan måske godt snyde Kroatien og smutte videre fra gruppe A, men så er det også farvel og tak. I det mindste slipper de for at møde Argentina, der sendte dem ud i 1/8-finalen i både 2006 og 2010.
Tysklands succestræner fra 2006, den tidligere topangriber Jürgen Klinsmann, har taget et ungt amerikansk hold med til Brasilien. Meget overraskende for de fleste, så har Klinsi besluttet at lade 32-årige Landon Donovan blive hjemme i staterne, selvom LA Galaxy-spillere både kan prale af flest kampe, flest mål og flest assists for USA, når det gælder soccer.
Holdet er sammensagt af en del spillere fra MLS, men personligt glæder jeg mig mest til at følge de to angribere Jozy Altidore og selvfølgelig den tidligere AGF-bomber Aron Jóhansson, der har gjort det meget flot i hollandske AZ Alkmaar. Jeg har ikke de store forventninger til USA, men måske de kan gentage succesen fra 2002, hvor de dybt overraskende formåede at gå videre fra deres pulje på bekostning af af blandt andre Portugal, som amerikanerne også har fornøjelsen af i denne omgang.
Europa:
To af de store europæiske kanoner, Spanien og Holland, er havnet sammen i gruppe B. Det betyder, at vi for første gang nogensinde har en åbningskamp i en gruppe, der er en gentagelse af den seneste VM-finale. Dengang trak Spanien det længste strå, og det forventer jeg også, at de gør denne gang.
Holland er et noget andet hold end dét, der tog sølvet i Sydafrika, og for første gang nogensinde i min levetid tipper jeg dem til at ryge ud inden knockout-fasen. Holdet tæller naturligvis stadig dygtige offensivspillere som Wesley Sneijder, Robin van Persie og Arjen Robben, men nede i forsvaret halter det lidt, synes jeg. Det siger vel en del, at det er Ron Vlaar fra Aston Villa, der skal binde den orange defensiv sammen.
Oppe på midtbanen kommer Louis van Gaal til at savne den skadede Kevin Strootman, der har været fantastisk for AS Roma i den forgangne sæson. Midtbanespillere har Spanien til gengæld nok af, og det bliver interessant, om de kan tilføje endnu et succesfuldt kapitel til deres utrolige æra, der tæller guld ved EM 2008, VM 2010 og EM 2012.
Jeg troede, at holdet var ved at være brændt ud for to år siden, men det viste sig ikke at være tilfældet. Jeg hælder dog til, at Spaniens tid som den altdominerende faktor på landsholdsplan er ved at være slut for denne omgang. Xavi og Inieta er stadig to fantastiske spillere, men de bliver også ældre, og kommer fra en sæson i FC Barcelona, der er sluttet uden trofæer.
Længere fremme på banen forstår jeg ikke, at Vicente del Bosque har valgt at droppe Fernando Llorente, der efter en svær start har fået spillet sig rigtig varm hos de tre-dobbelte italienske mestre Juventus. Den langlemmede angriber kunne give spanierne en plan B, hvis det klassike tiki-taka ikke giver bonus, men det kommer vi så ikke til at se. I stedet skal Spanien sætte deres lid til den nationaliserede brasilianer Diego Costa, der har været en gigantisk profil for Atlético Madrid i deres jubelsæson.
Costa sluttede dog sæsonen skadet, og det er spændende at se, hvor han er, når spanierne spiller deres første kamp fredag den 13. juni. Torres og Villa er langt fra fordums niveau, men så er det jo heldigt for Spanien, at de ikke er blege for at spille med den såkaldte falske 9'er; vi så Cesc Fábregas blive brugt en del på den position for to år siden i Polen og Ukraine.
Spanien satte ved den slutrunde Italien til vægs i finalen, men det er nok tvivlsomt, om italienerne kan spille sig lige så langt i den her ombæring. Guldvinderne fra 2006 skuffede totalt i Sydafrika, hvor de kun blev til to point i en ellers meget overkommelig pulje mod Paraguay, New Zealand og Slovakiet.
Jeg har dog fin tiltro til Italien, som nok skal gøre det godt under Cesare Prandellis kyndige ledelse. Azzurri må se bort fra den evigt uheldige Giuseppe Rossi, men råder til gengæld over Serie A-topscorer Ciro Immobile, der netop er skiftet til Borussia Dortmund.
Han scorede for nylig hattrick i testkampen mod Fluminense, og jeg håber, at han vil få chancen, selvom Prandelli normalt hælder til at spille med gode, gamle Cassano og den altid uforudsigelige Balotelli helt fremme.
Midtbanen tæller profiler som unge Verratti, hardhitteren De Rossi og maestroen Pirlo, mens Chiellini og Buffon nok skal sørge for at binde defensiven sammen. Italienerne er kendt som et godt turneringshold, men de har samtidig også ry for at være lidt langsomme til at spille sig varme.
Det er der ikke plads til i Sydafrika '14 med tanke på den vanskelige pulje, som de er havnet i. Jeg tror dog på Italien, som jeg ikke tøver med at tippe til i hvert fald en kvartfinaleplads.
Så langt kommer England ikke. For fire år siden troede jeg en del på dem, men det viste sig at være komplet ubegrundet. Fabio Capellos drenge hakkede sig dengang videre fra en ellers ringe pulje mod USA, Slovenien og Algeriet, inden de så blev kørt ud på røv og albuer af Tyskland – uagtet at Frank Lampards scoring i 1. halvleg selvfølgelig skulle have været godkendt.
Det bliver sjovt at se nogle unge spillere som Daniel Sturridge, Raheem Sterling, Jack Wilshere, Ross Barkley og Alex Oxlade-Chamberlain i aktion, men jeg tror ikke på, at det er nok for englænderne, som stadig spiller ret primitivt; Gerrard langt ned i banen og dernæst en lang bold op i bagrummet. Det bliver givetvis tæt mod både Italien og Uruguay, men jeg holder fast i, at England må takke af allerede i gruppespillet for første gang siden EM 2000.
Nede i gruppe E finder vi verdensmestrene fra 1998, Frankrig, der bliver styret af anføreren fra dengang, Didier Deschamps. For et par dage siden så jeg 2. halvleg af franskmændenes testkamp mod Jamaica, og her så det offensivt rigtig, rigtig fint ud i 8-0-afklapsningen af reggae-drengene.
Det var måske på en billig baggrund, men det bliver spændende at se, om Frankrig kan præstere noget lignende ved slutrunden i Brasilien. Franskmændene har siden 1994, hvor de kiksede kvalifikationen, været i noget af en VM-bølgedal; verdensmester i '98, elendigt forsvar af dette i '02, imponerende sølv i '06, og senest en skændsel af en optræden i Sydafrika.
Dengang var Nicolas Anelka en af de spillere, der skabte mest kaos i lejren, og med måske med dette in mente har Deschamps valgt at droppe Samir Nasri, der jo ellers klart har de spillemæssige kompetencer til at være med. Det træk kan sagtens vise sig at være klogt; Frankrig har ikke brug for skabagtige primadonnaer, som Deschamps givetvis må vurdere Nasri til lige præcis at være.
Blandt de spillere, der er blevet udtaget, ser jeg blandt andet frem til at følge Juventus' Paul Pogba og Real Sociedads Antoine Griezmann, der løbende har lagt på sit spil i de seneste sæsoner i La Liga. Han står snart foran et stort skridt op på klubrangstigen. Frankrig kommer til at gå videre fra deres pulje, men det er meget vigtigt, at de snupper førstepladsen, for ellers står den på Argentina allerede i 1/8-finalen, og så er det adieus Les Bleus.
I gruppe G krydser Tyskland og Portugal klinger, og det er der ikke noget nyt i; de mødtes i bronzekampen ved VM 2006, i kvartfinalen ved EM 2008 og i gruppespillet ved EM 2012. Tyskland er sluppet bedst fra samtlige tre møder, og det forventer jeg også, at de gør her i 2014. Portugals mandskab er ganske enkelt for afhængigt af utrolige Cristiano Ronaldo, som dog har døjet med lidt skavanker op til slutrunden, og det kan vise sig at blive kostbart for portugiserne.
Paulo Bento kommer også med en ret gammel trup, hvor en række af de bærende spillere har rundet de 30 år. Derudover er det virkelig et problem for Portugal, at de bedste bud på en angriber fortsat hedder henholdsvis Hugo Almeida og Hélder Postiga – det har vi ligesom set før.
Tyskland har heller ikke meget at skyde med rent angrebsmæssigt; 36-årige Miroslav Klose er den eneste klassiske angriber på Joachim Löws hold, men det skal vi ikke lægge alt for meget i. Folk som André Schürrle, Thomas Müller, Mario Götze og sågar Mezut Özil har alle været prøvet som frontløber, og det kan vi også sagtens komme til at se i Brasilien.
Tyskerne har været på spring i en årrække, hvor det er blevet til medaljer ved både VM 2006, EM 2008 og VM 2010, men spørgsmålet er, om de kan gå hele vejen i denne omgang. Personligt tror jeg det ikke, omend vi sagtens kan se tyskerne nå en kvart- eller semifinale. Savnet af Marco Reus kan dog vise sig afgørende, for han har virkelig haft en flot sæson i Borussia Dortmund.
Hvis der er ét hold, som er blevet hypet op over skyerne forud for VM-slutrunden, så er det selvfølgelig Belgien, der er havnet i den overkommelige gruppe H sammen med Rusland, Sydkorea og Algeriet. Et blik på holdkortet vidner om en belgisk talentstrategi, der har givet bonus, for det er et frygtindgydende hold, som den tidligere landsholdsprofil Marc Wilmots kommer med.
Folk som Vincent Kompany, Eden Hazard, Romelu Lukaku, Dries Mertens og ikke mindst verdens bedste målmand i den seneste sæson, Thibaut Courtois, oser bare af klasse, og jeg glæder mig helt sindssygt til at se, hvad Belgien kan, når det virkelig gælder.
Leverer de varen, eller falder de for det pres, der naturligvis er på dem? Oplevelsen i hjemlandet blandt fansene er, at holdet sagtens kan nå en semifinale. Landets journalister er lidt mere henholdende, og jeg hælder nok mest til at holde med min egen stand. Ikke desto mindre tror og håber jeg, at Belgien nok skal gå videre til 1/8-finalen, og her vil de på ingen måde være chanceløse – heller ikke mod Tyskland.
Det var lidt tanker fra mig, her hvor vi i skrivende stund er mindre end 48 timer fra et VM, der forhåbentligt bliver propfyldt med de magiske øjeblikke, som gør fodbold til verdens fedeste sport. Jeg glæder mig i hvert fald ubeskriveligt meget til, at det går løs i Brasilien. Jeg vender tilbage om en måneds tid med en evaluering af fodboldfesten.
Rigtig god slutrunde!