Marokko videre efter straffesparksdrama

0

Marokko vs SpanienMarokko er videre til kvartfinalen, efter at de besejrede Spanien i ottendedelsfinalen, som måtte afgøres i straffesparkskonkurrence.

Marokko og Spanien mødtes i den tidlige ottendedelsfinale-kamp tirsdag.

Spanien var inden opgøret favoritter til at avancere, og de var også dominerende fra kampens begyndelse.

Marokko stod lidt længere tilbage på banen, og ventede på at muligheden for omstillinger opstod.

Den første store chance i opgøret skete i det 11. minut, hvor Achraf Hakimi sparkede straffespark, men hans forsøg gik over Unai Simóns mål.

Der var ikke så mange store muligheder herefter, men efter 25 minutter var Marokkos målmand Yassine Bounou tæt på at give et mål væk.

Han forsøgte at finde Hakimi på backen, men Spaniens Dani Olmo fik opsnappet bolden. Han fandt Ferran Torres, som stod fri, men dog også i offside-position, og på den måde kunne Marokkos mandskab ånde lettet op.

Kort tid efter var det Marco Asensios tur til at true Marokkos defensiv, da han modtog bolden i dybden fra Jordi Alba, men offensivspillerens forsøg gik i sidenettet.

Efter 32 minutters spil var det Noussair Mazraoui fra Marokkos tur til at teste Unai Simón, men hans afslutning sad lige på den spanske keeper.

Mod slutning af første halvleg kom Marokko frem til endnu en stor chance, da Sofiane Boufal opsnappede bolden i feltet og driblede ned mod baglinjen, hvorefter han fandt Naif Agued på et indlæg. Han kunne dog ikke ramme målet.

Anden halvleg var mere taktisk betonet, hvor ingen af mandskaberne gav de store chancer væk. Et frisparksforsøg fra Dani Olmo var noget af det mest nævneværdige indtil Spanien fik tilspillet sig til ekstra chancer.

I det 81. minut var indskiftede Alvaro Morata tæt på at score for Spanien, men vinklen blev for skarp for angriberen, som ikke kunne få bolden ind over mållinjen.

Da der stod 0-0 på måltavlen i den ordinære spilletid, så måtte holdene ud i forlænget spilletid.

Her var det igen Spanien, der havde de største muligheder, og indskiftede Pablo Sarabia var tæt på at score, da han ramte ydresiden af stolpen fra en spids vinkel på højrekanten.

Det så dog også ud til at han var løbet i offside, men eftersom at han skød bolden forbi målet, så skulle den ikke tjekket af VAR-rummet.

Der blev ikke scoret i den forlængede spilletid, og derfor skulle vinderen af opgøret afgøres i en straffesparkskonkurrence.

Sådan forløb straffesparkskonkurrencen:

1-0 - Marokkos Abdelhamid Sabiri scorede
1-0 - Spaniens Pablo Sarabia brændte
2-0 - Marokkos Hakim Ziyech scorede
2-0 - Spaniens Carlos Soler brændte
2-0 - Marokkos Badr Banoune brændte
2-0 - Spaniens Sergio Busquets brændte
3-0 - Marokkos Achraf Hakimi scorede

Marokko vandt altså sikkert 3-0 i straffesparkskonkurrencen, og Hakimi scorede overlegent på en Panenka, da han placerede bolden midt i målet.

Marokko er nu klar til kvartfinalen, hvor de skal møde enten Portugal eller Schweiz, der spiller senere i aften.

Det er første gang i historien, at et afrikansk mandskab vinder en straffesparkskonkurrence ved en VM-slutrunde.

Skriv en kommentar