Belgien skal følge op på deres åbningssejr, når Tunesien venter i anden runde. VM-guide.dk giver dig her en grundig optakt til opgøret i gruppe G, som spilles lørdag klokken 14:00.
Fokus på holdene:
Belgien:
Det belgiske mandskab fik en drømmestart på VM, da de besejrede VM-debutanterne fra Panama med 3-0 i første kamp.
Første halvleg var ikke voldsomt imponerende, men efter Dries Mertens i starten af halvleg kanonerede Belgien på 1-0, kom der gang i den giftige offensiv.
To scoringer fik angriberen Romelu Lukaku efterfølgende sat ind, og det kan blive afgørende for belgierne at få ham i gang.
Nu venter en kamp mod Tunesien, som helst heller ikke må volde Belgien problemer. De er på papiret flere klasser bedre end nordafrikanerne, og det skal de vise.
Med en sejr vil Belgien med 99 % sikkerhed være klar til ottendedelsfinalerne – og samtidig også med stor sandsynlig klar til en gruppefinale i sidste runde imod England.
Tunesien:
Det var yderst tæt på, at Tunesien fik en perfekt VM-start, men en vis Harry Kane ville det som bekendt anderledes.
Efter at være kommet hurtigt bagud 1-0 fik tuneserne udlignet til 1-1 på et lidt tvivlsomt dømt straffespark. Men i overtiden gik det altså galt.
Og det var egentlig rigtig ærgerligt (og måske endda også lidt synd) for Tunesien, for de formåede faktisk at holde England fuldstændig fra chancer i anden halvleg, indtil Kane dukkede op i overtiden.
Nu skal det tunesiske mandskab op imod endnu et europæisk klassemandskab, og det kræver en toppræstation over hele linjen, hvis Tunesien skal få point ud af opgøret.
Fakta:
- Belgien og Tunesien har mødt hinanden en gang tidligere ved en VM-slutrunde. Det var i 2002, hvor opgøret sluttede 1-1.
- Belgien og Tunesien har også mødt hinanden i en venskabskamp tidligere. Det var i 2014 – lige op til VM-slutrunden i Brasilien. Belgien vandt denne gang 1-0 på en scoring i sidste minut af Dries Mertens.
Seneste nyt:
Belgien:
I første kamp imod Panama var hverken Vincent Kompany eller Thomas Vermaelen i aktion. Begge spillere døjede med skader, og det tyder heller ikke på, at de kommer på banen imod Tunesien.
Tunesien:
Tunesiens keeper Mouez Hassen måtte udgå mod England, og det er bekræftet, at han går glip af resten af VM-slutrunden.
I stedet forventes det, at Farouk Ben Mustapha, som afløste Hassen, kommer til at vogte målet, når det går løs imod Belgien.
Hold øje med:
Kevin De Bruyne (Belgien):
Valget kunne lige så have faldet på enten Romelu Lukaku eller Eden Hazard, men VM-guide.dk tror, at Kevin De Bruyne, som ikke spillede nogen stor landskamp imod Panama, stepper op imod Tunesien.
Den teknisk stærke Manchester City-profil er en fantastisk fodboldspiller, som kan åbne ethvert forsvar. Det viste han blandt andet, da han mod Panama tegnede sig for en fornem assist ved Lukakus 2-0-mål.
Wahbi Khazri (Tunesien):
Den 27-årige offensivspiller Wahbi Khazri kan være en af dem, som kan gøre ondt på den belgiske defensiv, selvom VM-guide.dk ikke forventer, at Tunesien ofte kommer på Belgiens banehalvdel.
Khazri har i den forgangne sæson været udlejet fra Sunderland til Rennes, hvor han bidrog med ni scoringer i 24 opgør.
Også på landsholdet har været målfarlig. Således scorer han gennemsnitligt i cirka hver tredje landskamp.
Forventede startopstillinger:
Belgien:
Courtois
Alderweireld – Boyata – Vertonghen
Meunier – De Bruyne – Witsel – Carrasco
Mertens – Lukaku – Hazard
Tunesien:
Mustapha
Bronn – Ben Yousseff – Meriah – Maaloul
Skhiri – Badri – Sassi
Khazri – Ben Youssef – Sliti
Praktisk information:
Stadion: Spartak Stadium, Moskva.
Spille-tidspunkt: 23. juni, klokken 14:00. | Se hele kampprogrammet her.
Vises på: DR 1. | Se hele TV-programmet her.