Portugal og Ghana står begge til at forlade VM-slutrunden, fordi de er bagud topholdene på både point og målscore. Men intet er umuligt. Læs hele optakten her.
Portugal og Ghana tørner sammen i aften klokken 18:00 i et opgør, der i bedste tilfælde kan sende et af holdene videre.
De har dog svære arbejdsbetingelser, da de begge har et point hver, mens topholdene Tyskland og USA har fire point hver. Samtidig er de to sidstnævntes målscore bedre.
Men en sejr til Tyskland over USA, mens enten Ghana eller Portugal vinder med en pæn margin, kan sikre en af dem den vitale andenplads og videre avancement.
Fokus på holdene:
Portugal:
Portugal fik en chok-start på VM, da de blev ydmyget med hele 4-0. Efter 32 minutter var de bagud 2-0, og da Pepe modtog et rødt kort efter 37 minutter, så det sort ud.
To scoringer af Thomas Müller efterfølgende betød, at Portugal led et ydmygende 4-0-nederlag.
I anden spillerunde var portugiserne skarpe i slutfasen, da de sikrede sig et 2-2-resultat mod USA i de døende sekunder, da Cristiano Ronaldo sendte et præcis indlæg ind i panden på Varela.
Det store nederlag har naturligt nok påvirket holdets målscore, der lige nu lyder på -4. Dermed skal de ud i et sandt målorgie i aften, hvis de skal gribe den lille chance for videre deltagelse.
Ghana:
Ghana har bedre betingelser for videre avancement end Portugal, men de skal stadig vinde og Portugal, mens de skal håbe på en større sejr til Tyskland over USA, der lige nu ligger på tredjepladsen.
Ghaneserne påbegyndte VM med et 2-1-nederlag til USA, men i anden spillerunde overraskede de ved at spille uafgjort 2-2 med Tyskland, der ellers havde ydmyget Portugal med 4-0 i første runde.
Ghana første ovenikøbet opgøret mod Tyskland, inden Klose tyve minutter før tid sikrede 2-2. Ghanas målscore lyder lige nu på -1.
Inden aftenens opgør har der været højdramatik omkring Ghanas landshold. De to spillere Kevin Prince Boateng og Sulley Muntari har bragt sig selv i dårligt lys. Det forlyder, at de har været oppe at toppes til træning, men det er fortsat uklart.
Det eneste, der er sikkert er i hvert fald, at de to profiler ikke spiller mere ved dette VM.
Fakta:
- Det vil blive første gang, at holdene mødes.
- Portugal har kun vundet én af deres sidste ni VM-kampe.
- Asamoah Gyan har udlignet Roger Millas rekord for flest VM-scoringer af en afrikaner. De har begge scoret fem mål.
- Portugal har kun scoret i tre ud af deres sidste ni VM-kampe.
- Cristiano Ronaldo har kun scoret to VM-mål, trods 62 skud i alt.
- Nanis mål mod USA var det første af Portugal ved VM i 276 minutter.
- Ghana har ikke holdt målet rent i deres sidste seks kampe.
- Ghana har ikke vundet deres sidste VM-kampe. De har spillet to uafgjort og tabt to kampe.
Seneste nyt om holdene:
Portugal:
Portugal er stadig uden keeperen Rui Patricio, backen Fabio Coentrao samt angriberen Helder Postiga. Hugo Almeida er ligeledes skadet, hvilket betyder, at Eder er det eneste alternativ som spidsangriber.
Ghana:
Ghana har sendt karantæneramte Sulley Muntari hjem fra VM efter hans slagsmål med Kevin-Prince Boateng, som desuden også er sendt hjem.
Udover at truppen nu er blevet slanket, så skulle der ikke være nogen karantæner eller skader hos Ghana.
Hold øje med:
Portugal (Cristiano Ronaldo): Portugals helt store stjerne er naturligvis Cristiano Ronaldo. Derfor kommer vi heller ikke til at se bort fra ham til aftenens kamp. Ronaldo er formentlig ham, der skal sørge for mål og assists, hvis portugiserne skal have den mindste chance for videre avancement.
Ghana (André Ayew): André Ayew har scoret to mål for Ghana ved dette VM, og dermed er han holdets topscorer lige nu. Foruden at være farlig på venstrekanten vil Ayew sandsynligvis også være hoved-arkitekten, når spidsangriberen Asamoah Gyan skal sættes i scene.
Forventede startopstillinger:
Portugal:
Beto
Almeida - Pepe - Alves - Pereira
Meireles - Carvalho - Moutinho
Varela - Ronaldo - Nani
Ghana:
Dauda
Afful - Mensah - Boye - Asamoah
Rabiu - Badu
Atsu - J. Ayew - A. Ayew
Gyan
Praktisk information:
Kampens dommer: Nawaf Shukralla, Bahrain
Stadion: Estádio Nacional Mané Garrincha, Brasília
Spille-tidspunkt: 18:00
Vises på: TV 2 Zulu