Optakt: Senegal – Colombia

0

Gruppe H skal afgøres, og der venter et afgørende opgør, når Senegal og Colombia mødes. Læs VM-guide.dk’s optakt til kampen her.

Fokus på holdene:

Senegal:

Senegal har imponeret foreløbig ved VM. I hvert fald pointmæssigt, hvor det er blevet til en sejr over Polen samt uafgjort imod Japan.

Det efterlader senegaleserne med fire point efter de første to kampe, og de kan selv afgøre, om de skal videre til ottendedelsfinalerne.

Et enkelt point imod Colombia er nok, men det bliver langt fra nemt. Senegal kommer formentlig under pres – både på banen, men også på tribunen, da en masse colombianske fodboldfans har taget den lange tur til Rusland.

Colombia:

Colombia kom skrækkeligt fra start ved VM. Efter fem minutter af deres første kamp imod Japan var de således både bagud 1-0 og en mand i undertal.

Selvom colombianerne fik udlignet til 1-1, tabte de som bekendt opgøret med 2-1. Derfor var de pisket til at vinde anden gruppekamp imod Polen. Og det blev til tre colombianske point efter en fantastisk præstation af Colombias spillere.

Det efterlader sydamerikanerne med tre point efter de første to kampe. Hvis det skal blive til videre avancement, kræver det tre point mere mod Senegal.

Og hvis de colombianske spillere kan vise de samme takter som imod Polen, bør det også være muligt. Colombia kommer formentlig til at være en masse i boldbesiddelse mod senegaleserne – og så gælder det ”bare” om at åbne op for deres defensiv.

Fakta:

- Senegal og Colombia har mødt hinanden to gange tidligere – begge gange i venskabskampe. I 2011 vandt colombianerne 2-0, mens opgøret i 2014 endte 2-2.

- Senegal er ubesejrede i deres seneste 12 kampe.

Seneste nyt:

Senegal:

Der er ingen skader i den senegalesiske lejr, og det forventes, at landstræner Aliou Cissé benytter samme startopstilling som imod Japan.

Colombia:

Carlos Sanchez er tilbage fra karantæne, men det tyder ikke på, at han glider tilbage i den colombianske startopstilling.

Hold øje med:

Sadio Mané (Senegal):

Senegal kan som sagt nøjes med et enkelt point imod Colombia for at gå videre fra gruppe H. Derfor forventes det også, at senegaleserne kommer til at forsvare mere end at angribe.

Men når de skal af sted i kontrastød, er Sadio Mané ekstrem vigtig. Den lynhurtige Liverpool-profil er Senegals største profil, og hvis han får for meget plads, kan han gøre rigtig ondt på Colombia.

James Rodríguez (Colombia):

James Rodríguez er en fantastisk fodboldspiller, og det har Colombia brug for, at han viser i den altafgørende kamp mod Senegal.

Hvis han rammer sit høje topniveau, er colombianerne godt på vej til at spille sig videre til ottendedelsfinalerne.

Forventede startopstillinger:

Senegal:

N’Diaye

Wagué – Sané – Koulibaly – Sabaly

Ndiaye – N’Diaye – Gueye

Sarr – Niang – Mané

Colombia:

Ospina

Arias – Sanchez – Mina – Mojica

Uribe – Barrios

Cuadrado – Quintero – Rodríguez

Falcao

Praktisk information:

Stadion: Samara Arena, Samara.

Spille-tidspunkt: 28. juni, klokken 16:00.

Vises på: DR 1.

Skriv en kommentar