VM 2010-profiler: New Zealand

0

VM-guide.dk har kigget nærmere på profilerne fra hver af VM-nationerne. Vi har udvalgt en profil fra hver kæde. Læs om New Zealands VM 2010-profiler herunder.

 

 

MÅLMAND: MARK PASTON

Fakta:

Fulde navn: Mark Nelson Paston

Position: Målmand

Klub: Wellington Phoenix

Højde: 1,95 meter

Vægt: 90 kilo

Fødselsdag: 13/12/1976

Landskampe/mål: 26 (0)

Biografi:

Mark Paston startede sin karriere hos Napier City Rovers i hjemlandet New Zealand, hvor han nåede 135 optrædener, før han flyttede til England og begyndte en international karriere hos Bradford City.

Tilværelsen i England blev dog aldrig succesfuld og efter at have prøvet sig hos yderligere to engelske klubber drog han hjem til New Zealand og klubben New Zealand Knights.

Denne klub blev dog opløst året efter Pastons tilkomst, og han valgte herefter at skrive kontrakt med klubben Wellington Phoenix fra Australien.

Her blev han dog oftest sat på bænken til fordel for landsholdskollegaen Glen Moss, men som ventet har Paston været førstevalget i målet for New Zealand ved VM 2010.

_______________________________________________________________________________

FORSVARER: RYAN NELSEN

Fakta:

Fulde navn: Ryan William Nelsen

Position: Forsvarsspiller

Klub: Blackburn Rovers

Højde: 1,85 meter

Vægt: 80 kilo

Fødselsdag: 18/10/1977

Landskampe/mål: 44 (6)

Biografi:

Ryan Nelsen er måske den største stjerne hos det New Zealandske mandskab, og det var desuden ham, der skulle anføre holdet ved VM.

Nelsen startede sin professionelle fodboldkarriere i D.C. United, efter han var flyttet til USA som 20-årig.

Her optrådte han 81 gange i den amerikanske MLS-liga, hvor han blev en vigtig spiller for D.C. United.

De kunne dog heller ikke holde på Nelsen, som via fri transfer i 2005 flyttede videre til England, og nærmere Blackburn Rovers.

Her er han nået 143 kampe, og optrædener i den bedste engelske række vidner altså om en klassespiller.

_______________________________________________________________________________

MIDTBANESPILLER: TIM BROWN

Fakta:

Fulde navn: Timothy Brown

Position: Midtbanespiller

Klub: Wellington Phoenix

Højde: 1,85 meter

Vægt: 77 kilo

Fødselsdag: 06/03/1981

Landskampe/mål: 25 (0)

Biografi:

Tim Brown er vicekaptajn hos ”All Whites”, og var ham, der skulle tage dirigentstokken på midtbanen. En skulderskade kort før VM holdte dog Brown på bænken.

Brown startede sin karriere hos Miramar Rangers, men flyttede ligesom Nelsen til USA.

Her spillede han for University of Cincinnati og Richmond Kickers, inden han drog til Newcastle United Jets i Australien. I dag spiller han for Wellington Phoenix, hvor han er viceanfører.

Han fik sin landsholdsdebut som 23-årig for New Zealand i en 3-0-sejr over Solomon Islands, og var under Confederations Cup i 2009 kaptajn for landsholdet. Han er desuden på længere sigt udset som arvtager af bindet efter Ryan Nelsen.

_______________________________________________________________________________

ANGRIBER: CHRIS KILLEN

Fakta:

Fulde navn: Christopher John Killen

Position: Angriber

Klub: Middlesbrough

Højde: 1,83 meter

Vægt: 80 kilo

Fødselsdag: 08/10/1981

Landskampe/mål: 34 (11)

Biografi:

Chris Killen spiller til daglig for Middlesbrough, men startede dog sin seniorkarriere hos Manchester City, hvor det kun blev til tre kampe.

Efter Manchester City blev det til korte lejeophold i Wrexham og Port Vale, hvorefter han blev solgt til Oldham Athletic.

Herefter kom han dog til Skotland og Hibernian, og trods hans første og eneste sæson for klubben sluttede allerede i januar, nåede Killen at score 16 mål for klubben.

Herefter havde han et scoringsfattigt ophold i Celtic og et lejeophold i Norwich City uden mål til følge, før han drog til Middlesbrough.

Hans landsholdskarriere startede i 2001, og han har siden scoret 11 mål for New Zealand, hvilket gør ham til den mest profilerede angriber i New Zealand-truppen.

_______________________________________________________________________________

Skrevet af Christian Hallas.

Skriv en kommentar