VM 2010-profiler: Portugal

0

VM-guide.dk har kigget nærmere på profilerne fra hver af VM-nationerne. Vi har udvalgt en profil fra hver kæde. Læs om de portugisiske VM 2010-profiler herunder.   

 

 

MÅLMAND: EDUARDO

Fakta: 

Fulde navn: Eduardo dos Reis Carvalho

Position: Målmand

Klub: Genoa

Højde: 1,87 meter

Vægt: 84 kilo

Fødselsdag: 19/09/1982

Landskampe/mål: 19 (0)

Biografi

Eduado er netop skiftet til Genoa i italiensk fodbold. Hidtil har han spillet i hjemlandet hos Braga, hvor han både har optrådt for førsteholdet og reserveholdet. Hos Bragas B-hold har Eduado opnået 110 kampe, hvor det derimod er blevet til 60 kampe siden 2005 for førsteholdet. 

Den portugisiske landsholdsmålmand har i sin tid hos Braga også været udlejet til klubber som Beira-Mar og Vitóra Setúbal mellem 2007 og 2008. Nu kan den 27-årige keeper imidlertid glæde sig over en kontrakt hos Genoa, som han skal spille for fra næste sæson.

Under VM-slutrunden var Eduado Portugals mest rutinerede målmand. Han har indtil videre spillet 19 landskampe for Portugals A-landshold.

_______________________________________________________________________________

FORSVARER: BRUNO ALVES

Fakta: 

Fulde navn: Bruno Eduardo Regufe Alves

Position: Forsvarsspiller

Klub: FC Porto

Højde: 1,90 meter

Vægt: 83 kilo

Fødselsdag: 27/11/1981

Landskampe/mål: 35 (5)

Biografi: 

Bruno Alves har hele sin professionelle karriere som fodboldspiller været på kontrakt hos Porto. Han debuterede på B-holdet som 19-årig, og blev efter to år rykket op på førsteholdet. Her blev han dog udlejet i første omgang. Blandt andet lød det på et ophold hos Farense, Vitória Guimaráes og AEK Athen, hvor det alle steder blevet til en enkel sæson. Siden 2005 har Bruno Alves dog været fast mand hos Porto, hvor han har optrådt i 118 kampe.

I landsholdssammenhæng har Bruno Alves spillet 20 U-landskampe. På det portugisiske A-landshold har der dog siden 2007 været plads til Bruno Alves i 35 kampe med fem mål til følge.

_______________________________________________________________________________

MIDTBANESPILLER: CRISTIANO RONALDO

Fakta: 

Fulde navn: Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro

Position: Midtbanespiller

Klub: Real Madrid

Højde: 1,85 meter

Vægt: 75 kilo

Fødselsdag: 05/02/1985

Landskampe/mål: 76 (23)

Biografi: 

Cristiano Ronaldo er vel nok Portugals største stjerne. Portugiseren startede sin professionelle karriere som fodboldspiller hos Sporting CP, hvor det i to sæsoner blev til 25 kampe og tre mål. Her efter viste storklubben, Manchester United, interesse for Ronaldo, og i 2003 skiftede han til De Røde Djævle for et stort millionbeløb som bare 18-årig.

Tiden hos Manchester United skulle vise sig at blive lang for Ronaldo. Hele seks år, adskillige mesterskaber, titler og kåringer blev det til for Ronaldo hos Manchester United, indtil Real Madrid lagde omkring 750 millioner på bordet for  Cristiano Ronaldo, og dermed gjorde ham til den dyreste fodboldspiller nogensinde.

Ronaldo har i sin debutsæson spillet 29 kampe for Madrid-klubben og scoret hele 26 mål i disse. Han har for Portugal spillet 23 U-landskampe og nettet 11 gange i disse. For det portugisiske A-landshold er det til gengæld blevet 76 kampe med 23 mål til følge.

_______________________________________________________________________________

ANGRIBER: LIÉDSON

Fakta: 

Fulde navn: Liédson da Silva Muniz

Position: Angriber

Klub: Sporting CP

Højde: 1,75 meter

Vægt: 63 kilo

Fødselsdag: 17/12/1977

Landskampe/mål: 13 (4)

Biografi

Historien om Liédson er egentlig lidt sjovt. Han er født og opvokset i Brasilien, og har spillet for adskillige hold i landet, blandt andet Coribba, Flamengo og Corinthians. I 2003 skiftede Liédson dog til portugisiske Sporting CP. Her har han siden spillet 201 kampe og nettet 111 gange i disse.

Eftersom Liédson havde boet i Portugal i så mange år, og ikke havde spillet for andre landshold, var det muligt for ham at spille for Portugal, hvis han fik portugisisk pas. Da det portugisiske landshold under VM-kvalifikationen manglede en angriber, valgte man at lade Liédson få portugisisk pas, og dermed få mulighed for at optræde for dem.

Dette blev så muligt og siden da har Liédson spillet 13 landskampe med fire mål til følge.

_______________________________________________________________________________

Skrevet af Emal Aghazadeh.

Skriv en kommentar