VM-dommer: Hector Baldassi

0

VM-guide.dk går tæt på samtlige VM-dommere ved årets slutrunde. Vi tegner her et portræt af dommeren Hector Baldassi fra Argentina. Han er placeret i den sydamerikanske dommer-gruppe.

 

Nationalitet: Argentina

Født: 05-01-1966
Sideerhverv: Forretningsmand
International siden: 2000

Hector Walter Baldassi som er denne argentinske dommers fulde navn, er en af Argentinas bedste dommere til dato. Den 44-årige argentinske dommer begyndte allerede at dømme i den argentinske 1. Division i 1998, og kun to år efter debuterede han som international dommer. Hans første internationale kamp var kvalifikationskampen til VM 2002 i år 2000. Der dømte argentineren kampen mellem Venezuela og Chile.

Her til har argentineren dømt masser af kampe, både i den argentinske liga, Copa Libertadores og Copa Sudamericana. Ikke nok med det, har han også dømt Copa Mercosur-kampe samt en enkelt UEFA Cup-kamp i 2003/2004. Argentineren dømte også to kvalifikationskampe til VM 2002 i Japan og Sydkorea.

Til kvalifikationen til VM 2006 var han en af de dommere, der dømte flest kampe. Hele ni kampe blev det til, heraf en stor kamp mellem Uruguay og Brasilien, som endte med et resultat på 1-1. Der blev dog ingen VM 2006 slutrunde-kampe til argentineren, da han ikke var på listen over de dommere, der skulle dømme VM-kampene i Tyskland i 2006. Dette blev faktisk meget diskuteret i det sydamerikanske land Argentina.

Blot to år senere skulle argentineren Baldassi dømme tre OL-kampe i Beijing. Dette blev til to gruppekampe og en kvartfinalekamp mellem Italien og Belgien, som endte med en overraskende sejr til det belgiske landshold. Igen i dette år skulle han dømme U20-VM i Canada, og et år efter U20-VM i Nigeria

Til VM 2010-kvalifikationen dømte han hele syv kampe i det sydamerikanske kontinent. Igen en Brasilien-Uruguay-kamp, der denne gang endte med en 2-1-sejr til brasilianerne. Det var ikke en stor nyhed, at han var på listen over de dommere der skulle dømme VM-kampene, eftersom han har dømt så mange internationale kampe. Ind til videre skal Baldassi dømme kampen mellem Serbien og Ghana.

Skrevet af Unal Korkmaz

Skriv en kommentar