VM-guide.dk giver dig i denne artikel indblik i VM-slutrunderne, som blev afviklet i perioden 1962-1982. Det er VM-guide.dk’s skribent Ronni Bødker, som står bag artikelserien.
Verdensmesterskabet 1962: Chile
Fakta:
- Vinder: Brasilien
- To’er: Tjekkoslovakiet
- Treer: Chile
- Topscorer: 4 mål - Garrincha (Brasilien), Vavá (Brasilien), Leonel Sanchez (Chile), Drazan Jerkovic (Jugoslavien), Florian Albert (Ungarn), Valentin Ivanov (Sovjetunionen).
To år før slutrunden skulle begynde, i maj 1960, fandt verdens hidtil kraftigste jordskælv sted i Chile. Skælvet målte 9,5 på Richter-skalaen - en kraft, der svarer til at sprænge 178 millioner atombomber i luften på en gang.
Dette betød seriøse tilbageslag for det chilenske forbunds forberedelser til slutrunden, hvor blandt andet hele den nationale infrastruktur var nærmest ikke-eksisterende. Det lykkedes dog alligevel for værterne at få genopbygget stadionerne og andet infrastruktur i tide til at slutrunden skulle starte, på trods af mangel på nærmest alt. Turneringsformatet ændrede sig ikke fra 1958 til 1962, hvilket betød, at de 16 hold skulle deles ind i fire grupper á fire, hvorfra to ville gå videre.
Som turneringen skred frem, kunne en ændring i holdenes strategi begynde at anes. Hvor alle slutrunderne hidtil havde ramt et gennemsnit af mål per kamp på over tre, endte turneringen i Chile ”kun” på 2,78.
Turneringens største stjerner levede ikke op til deres potentiale. Pelé måtte forlade turneringen allerede i anden spillerunde, efter en skade og Sovjets målmand Lev Yashin lukkede blandt andet et mål ind direkte på hjørnespark, hvilket kostede Sovjet Unionen videre deltagelse i kvartfinalen mod Chile. Turneringens overraskelse blev dog værtsnationen Chile, der endte med at vinde bronzemedaljerne.
Verdensmesterskabet gik dog igen til Brasilien, der blev den blot anden nation til at forsvare titlen og denne gang vandt de uden brug af Pelé igennem det meste af turneringen. Tjekkoslovakiet fik deres første og eneste VM-sølvmedalje.
Verdensmesterskabet 1966: England
Fakta:
- Vinder: England
- To’er: Vesttyskland
- Treer: Portugal
- Topscorer: Eusébio (Portugal) – 9 mål
I kvalifikationsturneringen fik Danmark de første point nogensinde, efter sejr hjemme over Wales og uafgjort hjemme mod Grækenland. Derudover havde FIFA besluttet, at tildele Afrika/Asien en enkelt sikker plads ved slutrunden, efter mangel på hold fra disse to kontinenter ved de foregående slutrunder.
Men da hver kontinent kun fik 0,5 pladser, valgte alle de afrikanske hold at trække sig fra kvalifikationen, hvilket betød, at Sydkorea, Australien og Nordkorea skulle spille om at kvalificere sig direkte til turneringen, en kamp Nordkorea endte med at vinde, efter at Sydkorea også valgte at trække sig.
Slutrunden foregik efter samme princip som de foregående med fire grupper. Store overraskelser fandt sted i gruppespillet. De forsvarende verdensmestre fra Brasilien kom ikke videre til slutspillet, da de tabte til både Ungarn og opkomlingene og deres egen tidligere fædreland fra Portugal, med en sprudlende og senere topscorer, Eusébio på holdkortet. Desuden var turneringens anden debutant, den asiatiske deltager fra Nordkorea, for stor en mundfuld for de tidligere dobbelte verdensmestre fra Italien, da italienerne overraskende tabte til dem i gruppespillet.
Dermed var kvartfinalerne uden de dobbelte verdensmestre. Nordkorea fortsatte, hvor de slap, ved at komme foran 3-0 mod Portugal, men på fire mål af Eusébio kom de tilbage og vandt med 5-3, i et af de største comebacks i VM’s historie. Derudover blev Ungarn, Argentina og Uruguay sendt ud af turneringen, hvilket medførte, at der kun var europæiske hold tilbage i turneringen.
Portugal måtte endelig strække sværd, da de tabte deres semifinale mod Vesttyskland, mens England sejrede hjemme på Wembley Stadium over Sovjetunionen.
Finalen mellem Vesttyskland og værtsnationen England, har været debatteret i rigtigt mange år, dels på grund af det mål, der sendte England på 3-2 i forlænget spilletid. Inden dette mål, havde tyskerne dog udlignet til 2-2, et mål, hvor blandt andre den engelske målmand Gordon Banks hævdede, at tyske Karl-Heinz Schnellinger rørte bolden med hånden, da den var på vej mod målet.
Da Geoff Hurst kanonerede bolden på overliggeren og ned i græsset efter 101 minutter, blev kampens dommer og den ene linjevogter nødt til at konferere angående, om der var mål eller ej.
Dommeren valgte i sidste ende at tildele England føringsmålet, hvilket medførte, at hele verden sad tilbage og diskuterede om bolden havde været over stregen eller ej. Ifølge ”Spillets love” er definitionen af et mål at ”hele bolden skal passere mållinjen”, og et studie foretaget at Ingeniør-afdelingen på Oxford Universitetet konkluderede, at bolden faktisk var hele seks centimeter fra at være over stregen, og at der derfor ikke var mål.
Få minutter før tid lykkedes det Geoff Hurst at score til 4-2 også, da tyskerne sendte hele holdet frem i kampen for at få den vigtige udligning. Sekunder efter målet, fløjtede dommeren kampen af, og England havde vundet verdensmesterskabet - endda hjemme på det legendariske Wembley med de to tårne.
Verdensmesterskabet 1970: Mexico
Fakta:
- Vinder: Brasilien
- To’er: Italien
- Treer: Vesttyskland
- Topscorer: Gerd Müller (Tyskland) – 10 mål
Verdensmesterskaberne i Mexico var de første, hvor både Afrika og Asien var sikret en plads ved slutrunden. Turneringen bød også velkommen til en af de mest berømte fodbolde af dem alle, Adidas Telstar - bolden med de tyve hvide hexagoner og tolv sorte pentagoner.
To nye regler blev taget i brug under dette VM. De røde og gule kort blev indført fra og udskiftninger blev nu tilladt (to per kamp). Den første af disse fandt sted allerede i åbningskampen, da Sovjet skiftede Viktor Serebryanikov ud med Anatoliy Puzach efter 45 minutter.
Det blev samtidig det sidste VM, hvor holdene skulle konkurrere om Jules Rimet-trofæet. Turneringen bød ikke på de store overraskelser og derfor var der heller ingen overraskende deltagere, da turneringen gik ind i knock-out-fasen. I kvartfinalen var det mest spektakulære opgør, kampen mellem Vesttyskland og de forsvarende mestre fra England - en gentagelse af finalen fra 1966. Denne gang trak tyskerne det længste strå, efter at kampen igen var gået i forlænget spilletid ved stillingen 2-2. Tyskerne vandt kampen 3-2.
Semifinalerne bød på et europæisk opgør og et sydamerikansk. Uruguay tabte 3-1 til favoritterne fra Brasilien. Tyskerne tabte til Italien med 4-3 efter forlænget spilletid. En yderst målrig affære, der var endt 1-1 efter de første 90 minutter, hvor tyskerne først udlignede i overtiden. Og fire minutter inde i den forlængende spilletid kom tyskerne også foran med 2-1, men på et hæsblæsende kvarter fulgte yderligere fire mål og italienerne trak sig sejrrigt ud.
Det var hermed afgjort, at Jules Rimet-trofæet skulle have en fast ejermand, da begge nationer havde vundet verdensmesterskabet to gange tidligere og trofæet ville få en ejer, såfremt det blev vundet tre gange.
Kampen startede med at legendariske Pelé scorede til 1-0 efter 18 minutter, men ved pausen havde italienerne udlignet. Men inden for de sidste 25 minutter af kampen scorede brasserne tre gange, og endte med at hjemføre trofæet med en 4-1-sejr.
Verdensmesterskabet 1974: Vesttyskland
Fakta:
- Vinder: Vesttyskland
- To’er: Holland
- Treer: Polen
- Topscorer: Grzegorz Lato (Polen) – 7 mål
Turneringsformatet havde ændret sig i de fire år, der var gået siden VM i Mexico. FIFA havde nu indført et gruppespil mere. Det vil sige, at de otte hold, der gik videre fra første gruppespil blev parret i to nye grupper.
To hold overraskede ved turneringen. Det første af disse var det hollandske landshold der, under ledelse af Rinus Michel, praktiserede totalfodbold, en revolution inden for fodbold. Holland vandt deres gruppe efter to sejre og en uafgjort.
Det andet hold var Polen. Holdet tog maksimumpoint i gruppe med Italien, Haiti og Argentina, hvilket blandt andet var med til at sende Italien ud. I gruppe 1 fandtes en de mest politisk ladede kampe ved VM nogensinde, da det kommunistiske og Sovjet-venlige Østtyskland stod over for det vestligt orienterede og værtsnationen, Vesttyskland. Det blev det østtyske hold, der vandt kampen 1-0, men nederlaget fik Vesttyskland justeret holdet til det bedre.
I det andet gruppespil lykkedes det totalfodbolden at fortsætte sit sejrstogt, da de vandt samtlige kampe og sendte Brasilien i bronzekampen, ved at besejre dem 2-0 i sidste gruppekamp. I den anden gruppe gik vesttyskerne også i finalen, da det viste sig at justeringen af holdet efter kampen mod DDR havde fungeret. Vesttyskland vandt også alle deres kampe og slog blandt andet turneringens anden overraskelse, Polen, i den sidste kamp med 1-0 på mål af Gerd Müller.
Finalen fandt sted den 7. juli 1974 på Olympiastadion i München. Det var hollænderne, der gav bolden op og de viste i de efterfølgende minutter effekten af totalfodbold. Holdet formåede nemlig at spille bolden rundt i de første to minutter uden at en eneste tysker rørte bolden. Det endte med at Johan Cruijff blev nedlagt i det kriminelle felt af tyskernes Uli Hoeneß.
Da Johan Neeskens satte bolden ind bag Sepp Maier i det tyske mål, havde hollænderen formået, at score et mål uden at tyskerne havde rørt bolden endnu i kampen - meget bemærkelsesværdigt og et godt eksempel på det, som hollænderne kunne i 1970’erne.
Det lykkedes dog ikke totalfodbolden at sejre, da tyskerne kom igen takket være et straffesparksmål af Paul Breitner, mens det afgørende mål blev scoret kort før tid af Gerd Müller. Tyskernes sejr betød, at de som det første og hidtil eneste hold har vundet VM som forsvarende Europamestre. De var samtidig det første hold til at vinde det nye trofæ - The FIFA World Cup Trophy.
Verdensmesterskabet 1978: Argentina
Fakta:
- Vinder: Argentina
- To’er: Holland
- Treer: Brasilien
- Topscorer: Mario Kempes (Argentina) – 6 mål
Der var for første gang over 100 nationer, der deltog i kampen for at kvalificere sig til VM denne gang. Det præcise talt er 107, hvoraf de 95 spillede minimum en enkelt kamp.
Dynamitpuljen var pulje A, hvorfra Italien og Argentina gik videre, mens Frankrig og Ungarn måtte se sig slået. Derudover var den største overraskelse i første gruppespil, at Østrig vandt gruppe C foran Brasilien.
I andet gruppespil var det eneste hold, der kunne tage point fra Holland, deres overmænd fra fire år før, Vesttyskland. Men de forsvarende mestre måtte forlade turneringen uden mere metal, da et nederlag til Østrig i sidste runde gjorde, at de ikke kunne hente Italien på andenpladsen.
I den anden gruppe, "den sydamerikanske gruppe”, sejrede værtsnationen med to sejre og en uafgjort - mod Brasilien. Lige netop Brasilien tog sig af andenpladsen foran gruppens eneste ikke-sydamerikanske land, Polen, på tredjepladsen og Peru sidst.
For anden gang i træk stod Holland derfor overfor værtsnationen i VM-finalen, og for anden gang i træk blev det ikke til en sejr. Hollænderne tabte finalen med 3-1 efter forlænget spilletid, på blandt andet to mål af turneringens topscorer Mario Kempes.
Verdensmesterskabet 1982: Spanien
Fakta:
- Vinder: Italien
- To’er: Vesttyskland
- Treer: Polen
- Topscorer: Paolo Rossi (ITA) – 6 mål
FIFA havde udvidet denne slutrunde til at omfatte 24 hold, fordelt i seks grupper á fire hold. De to bedste fra hver gruppe gik videre til andet gruppespil, hvor der var fire grupper á tre hold. Rundens første overraskelse kom i form af Algeriets 2-1 over europamestrene fra Vesttyskland.
Dette gjorde at tyskerne skulle vinde de sidste to kampe. Efter Algeriets 3-2-sejr i sidste runde kunne både Østrig og Vesttyskland kvalificere sig videre til næste runde, såfremt tyskerne vandt 1-0. Da tyskerne scorede til 1-0 efter ti minutter, begyndte begge de tysksprogede hold bare at sparke bolden rundt uden nogen videre lyst til at komme frem til målchancer. Denne kamp fik FIFA til at kræve kampene i tredje spillerunde spillet samtidigt i efterfølgende slutrunder, for at forhindre endnu en kamp alá Vesttyskland-Østrig.
De fire vindere af grupperne i anden runde (Polen, Vesttyskland, Italien og Frankrig) kvalificerede sig til semifinalerne. Semifinalerne bød på historiens første straffesparkskonkurrence i VM-slutrunde-sammenhæng. Efter 120 minutters spil stod der 3-3 i kampen mellem Frankrig og Vesttyskland. Vesttyskerne endte dog med at trække det længste strå, da de vandt 5-4 efter seks spark i straffesparkskonkurrencen. I den anden semi-finale vandt Italien sikkert 2-0 over Polen.
Finalen stod derfor mellem de dobbelte verdensmestre fra Italien og Vesttyskland. Efter første halvleg stod der stadig 0-0, men efter 81 minutter havde Italien scoret tre gange, inden Vesttysklands Paul Breitner scorede til slutresultatet 3-1.
Italien havde nu tangeret Brasiliens rekord for flest verdensmesterskaber, med tre trofæer efter en pause på 48 år.