VM-holdanalyse 2014: Honduras

0

Honduras er havnet i gruppe E, hvor de skal kæmpe mod mandskaberne Frankrig, Schweiz samt Ecuador. VM-guide.dk har analyseret Honduras her.

Fakta:

Fulde navn: Honduras
Hovedstad: Tegucigalpa
National-stadion: Estadio Olímpico Metropolitano (50.325 tilskuere)
Antal indbyggere: 7.167.902
Øgenavn til landsholdet: La Bicolor (bifarven)
Placering på verdensranglisten: 30
Flest landskampe: Amado Guevara (138 kampe)
Flest mål: Carlos Pavón (58 mål)
Største sejr: Honduras - Nicaragua: 13-0 (13. marts, 1946)
Største nederlag: Guatamala - Honduras 10-1 (14. september, 1921)

Honduras' største resultater:

Copa América:

Tredjeplads i 2001

VM:

1982: Gruppespil
2010: Gruppespil

Honduras' VM-erfaring:

Honduras deltager ved VM for blot tredje gang, og har hidtil ikke lykkes med at komme videre fra gruppespillet.

Denne gang kommer de nok heller ikke videre fra gruppespillet, men erfaringen kan de tage med og det kan være med til på sigt at udvikle Honduras til en bedre fodboldnation.

Honduras' vej til VM 2014:

Honduras indtrådte i tredje kvalifikationsrunde, hvor de kom i pulje med Panama, Canada og Cuba. Her blev Honduras nummer et, da de havde en bedre målscorer end Panama.

I fjerde kvalifikationsrunde skulle de op mod USA, Costa Rica, Mexico, Panama og Jamaica.

Her lagde Honduras stærkt ud, da de besejrede USA og efterfølgende spillede uafgjort mod stærke Mexico, som de tilmed fik besejret på udebane senere hen.

Via de flotte resultater blev Honduras nummer tre i kvalifikationen, og blev på den måde klar til VM.

Honduras' landstræner:

Navn: Luis Fernando Suarez
Født: 23. december, 1959
Nationalitet: Colombia
Landstræner siden: 2011
Træner-karriere: Atletico Nacional, Deportivo Cali, Deportes Tolima, Aucas, Ecuador, Juan Aurich, Honduras.

Portræt:

Luis Fernando Suarez indledte sin trænerkarriere i 1999, hvor han blev ansat hos Atletico Nacional, hvorefter turen gik til klubber som Deportivo Cali, Deporte Tolima og Aucas, inden han blev ansat som landstræner i Ecuador, hvor han blev folkehelt i 2006 ved VM, efter at have ført Ecuador til deres bedste resultat nogensinde ved VM.

En fatal start på næste kvalifikation til Copa America gjorde dog, at Luis Fernando Suarez blev fyret som landstræner for Ecuador og efter et par år som træner for Aucas, Atletico Nacional og Juan Aurich gik turen til Honduras i 2011.

Her fik han ført Honduras frem til VM-slutrunden for blot tredje gang i nationens historie.

Analyse af Honduras' VM-trup:

Honduras hvem? Sådan tænker de fleste, når de ser Honduras i gruppe E ved VM.

Det er dog ikke bare "hvem". Honduras har et stærkt kollektiv, som i VM-kvalifikationen bed skeer med nationer som USA og Mexico, så de er bestemt ikke til at tage fejl af, selvom de næppe kommer til at spille nogen stor rolle ved VM.

Målmænd:

I målet står valget mellem klubkammeraterne fra Olimpia Noel Valladares og Donis Escober, hvor førstnævnte har spillet over 100 landskampe.

Forsvaret:

I forsvaret er der rutine til den helt store guld medalje. Om det er nok for Honduras er dog tvivlsomt. Ikke desto mindre skal man holde et vågent øje med spillere som Maynor Figeroa og Emilio Izaguirre, der kan vise sig at blive redningsmænd for Honduras.

Midtbanen:

På midtbanen finder man et af Honduras' stærkeste kort i Wilson Palacios, der spiller for Stoke, men også har en fortid i klubber som Wigan og Tottenham, hvor han spillede fast i flere sæsoner.

Angrebet:

I angrebet er der flere målfarlige spillere for Honduras. Specielt bliver Carlo Costly spændende at følge med hans landsholdsstatistik, der siger 30 mål i 68 kampe.

Honduras' VM 2014-trup:

Målmænd:

Noel Valladares (Olimpia)
Donis Escober (Olimpia)
Luis Lopez (Real España)

Forsvar:

Arnold Peralta (Rangers)
Maynor Figueroa (Hull City)
Victor "Muma" Bernardez (San Jose Earthquakes)
Emilio Izaguirre (Celtic)
Osman Chavez (Qingdao Jonoon)
Juan Carlos Garcia (Wigan)
Bryan Beckeles (Olimpia)
Juan Pablo Montes (Motagua)

Midtbane:

Wilson Palacios (Stoke City)
Jorge Claros (Motagua)
Luis Garrido (Olimpia)
Roger Espinoza (Wigan)
Boniek García (Houston Dynamo)
Andy Najar (Anderlecht)
Marvin Chavez (Colorado Rapids)
Mario Martinez (Real España)

Angreb:

Carlo Costly (Real Espana)
Jerry Bengtson (New England Revolution)
Jerry Palacios (Alajuelense)
Rony Martinez (Real Sociedad)

Bemærk: Truppen blev tilføjet den 7. juni 2014.

Skriv en kommentar