Peter Mokaba Stadium er et af de helt nye stadions, der er bygget til VM-slutrunden. På stadionet skal der spilles fire gruppespilkampe.
Peter Mokaba stadion er et af de nye stadions, der er blevet bygget til VM-slutrunden. Stadionet blev således åbnet i 2010. Til at begynde med var der planer om at opgradere det gamle Peter Mokaba stadion, men disse planer blev opgivet til fordel for planerne om det nye Peter Mokaba Stadion.
Stadionet er navngivet efter Peter Mokaba, der blev født i Polokwane, hvor stadionet også er placeret. Han var berømt for sin kampånd i Sydafrikas kamp mod og frigørelse fra Apartheid regimet. Peter Mokaba var medlem af det sydafrikanske parlament, og var stedfortrædende minister i regeringen under Nelson Mandela. Han var desuden leder af ANC Youth League, der var det regerende partis ungdomsfløj. Dermed besidder stadionet stor historisk vigtighed i Sydafrika.
Inspiration i det ikoniske baobabtræ
Stadionets design, der i høj grad er betonstruktur, er inspireret af det lokale, ikoniske baobabtræ, der bliver et stort træ og får en enorm stamme. I hvert hjørne af stadionet er der lavet en stor træstammestruktur, hvorudfra der er påsat nogle stænger af stål, der bærer taget, der sidder sammen hele vejen rundt.
Stadionet, der har en kapacitet på 45.264, blev bygget ved siden af det gamle Peter Mokaba stadion i Polokwane i Limpopo provinsen og er beliggende fem kilometer fra centrum af byen.
Efter VM-slutrunden vil stadionet blive hjemmebane for lokale fodboldhold og vil lægge græs til en lang række sportsbegivenheder inklusiv rugby.
Programmet
På Peter Mokaba Stadium skal der kun spilles gruppespilkampe. Stadionet bliver vært for fire kampe, og får blandt andet besøg af to tidligere vindere af VM, nemlig Argentina og Frankrig.
Den 13. juni kl. 13:30: Algeriet – Slovenien (Gruppe C)
Den 17. juni kl. 20:30: Frankrig – Mexico (Gruppe A)
Den 22. juni kl. 20:30: Grækenland – Argentina (Gruppe B)
Den 24. juni kl. 16:00: Paraguay – New Zealand (Gruppe F)
Skrevet af Pernille Nielsen